Psykoterapi gennem bevægelse

Ved at lytte til kroppens signaler med elementer fra bevægelses orienteret psykoterapi, kan du endnu bedre udvikle din evne til at:

  • Øge din spontanitet og handlekraft
  • Lære at lytte til kroppens signaler
  • Finde balance mellem hvile og aktivitet
  • Blive bedre til at håndtere konflikter og spændinger
  • Få kontakt til dit indre fokus og finde måder at udtrykke det på

Moving Cycle som terapiform

Moving Cycle er en terapiform, der inddrager kroppens visdom ved at arbejde med langsomme bevægelser.

Det er en bevægelses orienteret terapi, som bygger på ny hjerneforskning, udviklingspsykologi, tilknytningsteori og viden om sammenhæng mellem krop, psyke og sind.

I Moving Cycle oplever du, at du kan løse problemer, forløse stress og smerter og følelsesmæssige problemer gennem kropslig bevægelse i kontakt med dig selv og andre.

Moving Cycle fokuserer også på at komme i kontakt med glæde og fryd gennem bevægelse, og derigennem give mere livslyst og spontanitet, så du oplever at kunne være i din centrum eller indre kerne og udtrykke dig mere klart.

Hvad kan du lære?

Du lærer at bruge dine sanser og kroppens spontanitet i kontakt  med andre for at finde livskraft og glæde.

Du udvider dine kontaktevner på en kreativ eksperimenterende måde.

I et trygt miljø lærer du at rumme dig selv med dine sårbare og stærke sider.

Du opnår indsigt og forløsning af hæmmende og destruktive mønstre.

Bevægelses orienteret terapi virker, fordi den er konkret og handlingsorienteret.

Praktiske oplysninger

Jeg tilbyder både individuel- og gruppeterapi.
Hver terapiform har sine særkender og fordele:

En Gruppe danner rammen for en god og tryg base,  hvor du kan udforske og udvikle dine evner til at være sammen med andre og stadigvæk stå ved dig selv. Du kan opleve at der er forskellige måder at håndtere situationer på og du kan finde støtte såvel som modspil i mødet med andre.

Individuel terapi kan du have behov for i perioder, hvor det er svært at rumme andre og måske endda dig selv. Eller hvis der er et mere konkret tema du ønsker at se på.

Ring for en uforpligtende samtale eller send en mail til info@ulang.dk  .